lørdag den 28. december 2013

Servicemeddelelse: Akuttelefonen 1813


Jeg håber ikke, at nogen får brug for følgende servicemeddelelse:


Bor du i Region Hovedstaden og får du behov for at komme på skadestuen eller tandlægevagten i det nye år, så SKAL du ringe til akuttelefonen 1813 først. Til gengæld behøver du kun at fortælle din historie en gang, og personalet vil sende dig derhen, hvor du bedst og hurtigst vil få hjælp. Læs mere her.
Vi har kun haft behov for en tur på skadestuen en enkelt gang. Da katinka var 3 år fik hun fingeren i klemme i en kæmpe glasdør. Den var næsten ikke til at få ud igen, og da den endelig blev befriet, så var fingeren flad som en pandekage. Hun skreg og skreg og skreg. Vi var kun 400 meter fra den nærmeste skadestue, så ind i bilen og afsted med os. Jeg kan dårligt forestille mig, at vi ville kunne nå at ringe inden vi overhovedet var nået frem.

Heldigvis var hendes knogler så bløde, at der ikke var sket noget.

fredag den 27. december 2013

At holde fokus

.... At holde fokus er ikke altid min stærkeste side. Jeg har ca 175 færdigheds/problemregninger jeg skal rette hen over ferien.. G A B... Og i mens er det altså fristende lige at kigge lidt på udsalget via nettet.
Dagens virkelig nødvendige (trøste)køb blev (ud over børnetøj) fra Zara.




Endnu et sæt"slappe-af-tøj" - måske inspireret af den meget stille og rolige dag her i Norge. Udenfor stormer det, ungerne har leget med hinanden hele dagen i deres nattøj, og jeg forsøger at nå et stykke ned i bunken af opgaver...

søndag den 22. december 2013

Opbevaring til LegoFriends

Katinka samler på Lego Friends. Hun elsker de små figurer, hun elsker at bygge Lego efter opskrifterne, og hun er vild med at lege med det. Men pludselig fik hun nok. "Mor det er ligesom om at jeg bare altid får LegoFriends, jeg nægter altså at samle mere..." Så de sidste 3 pakker med Lego Friends ligger bare og venter til lysten kommer tilbage. Det er heller ikke let efter fødselsdage, pakkekalender og adventskalender.


Men i dag, ville hun alligevel gerne sortere i alt "rodet". Vi har ellers haft Lego Friends sådan lidt over det hele, i tre forskellige kasser, og på 4 forskellige hylder. Og det er faldet på gulvet, og det er forsvundet, og det har fyldt (alt for meget) på ungernes lille værelse.

"Friends Sorting System" fra Room Copenhagen er ret smart. I den store kasse har Katinka "skolen" og en æske med en hel masse små dele, i den mindre kasse alt det som er samlet, og i den mindste, alt det som venter på at blive samlet. Lågene er også gode, til at holde styr på de forskellige legoklodser og dele, mens man samler. Og så er der jo den fantastiske bakke med alle de små skåle, som man sortere endnu mere i. Katinka har selv lavet et system. Og da hun havde siddet og sorteret længe, så gik hun derefter i gang med at lege med det.






Kasserne passer perfekt i reolen fra Ikea, og voila, nu har Lego Friends kun optaget to hyldepladser. Så er der måske alligevel plads til lidt julegaver!

Indlægget er lavet i samarbejde med Room Copenhagen

onsdag den 18. december 2013

Min nissepige



 Skal da lige love for, at Katinka pludselig har foldet sig ud! I sommer turde hun dårlig være med til mini-disco da vi var på ferien, i fredags dansede og sang hun foran en hel sal. Hun fik da også lige møvede sig frem, så hun stod i midten helt forrest. Jeg var desværre ikke med, men har stjålet lidt billeder fra Ø. 




mandag den 16. december 2013

Vinder af Nettogavekort

Med god hjælp fra "find en vinder", blev mit lykketal og mit nummer på trøjen, dengang jeg havde sådan en, udtrukket, og appen Phoster har sørget for det top tjekkede (host host) look.



Tillykke til dig Pia Ankjær, send mig en mail med navn og adresse, så sørger jeg for, at du får et gavekort til Netto med posten. Til Jer andre, tak for deltagelsen, jeg håber alle får en vidunderlig og dejlig jul.

søndag den 15. december 2013

Frokost og himmelsk opskrift

Dagens frokost i dag til ungerne. Masser af lækkerier!




Så bliver det næsten ikke bedre, sådan en lidt kedelig 3. søndag i advent, krydret med lidt tømmermænd, trætte unger (og mor), lidt regn, lidt sol, lidt lidt i køleskabet... men masser af hygge!

Kaviaren er importeret fra Norge, og fast inventar i køleskabet). Resten er købt i Netto. Specielt vil jeg anbefale den mørke pålægschokolade fra Løgismose, omg den er altså bare god, ekstra tyk og fyldig i smagen, mums!

Og som ekstra jule-bonusinfo vil jeg vriste denne opskrift ud af ærmet:

Ingredienser: 
En skive mørk pålægschokolade, delt i to på langs
1/2 skive ren rå marcipan

Fremgangsmåde:
Læg den ene halvdel pålægsschokolade oven på marcipanen og den anden halvdel under

Voila - klar til at spise!

Se flere juleopskrifter fra Løgismose her .


Indlægget er lavet i samarbejde med Løgismose

fredag den 13. december 2013

Lyn give away

I weekenden kommer gode venner på besøg, vi skal spise god mad, spille spil og julehygge. Vi skal drikke glögg og spise lidt af det her.

Du kan vinde et gavekort til Netto, og evt. Bruge pengene på, at handle til en hyggelig julesammenkomst for familie eller venner?

Skriv blot en kommentar herunder inden søndag aften.

I

tirsdag den 10. december 2013

Bagud med julepynten

Alligevel sniger der sig julesager ind hist og pist....






Og mon ikke julekasserne snart finder sin vej herop fra den kolde, creepy kælder...

søndag den 8. december 2013

Nye rutiner

Fra starten af oktober sidste år og flere måneder frem, følte jeg, at jeg var i en slags skal, som andre ikke kunne se, men kun de(n) aller næreste kunne mærke. En skal som var trukket ned over mig, og jeg klarede ikke at få det rigtig gode lune frem. Jeg var rimelig meget en sortseer, og jeg orkede meget lidt. Det var og er virkelig vanskeligt at sætte ord på, hvordan jeg havde det, for jeg var jo ikke syg, havde heller ikke været til lægen, jeg havde det bare 20% dårligere med mig selv, end jeg plejer. (Ikke at jeg har det dårligt med mig selv altså) Jeg tror at jeg havde en form for mini-depression.

Derfor lavede jeg en aftale med mig selv, at denne vinter skulle være anderledes. Jeg skal have det MEGET bedre, og foreløbigt går det faktisk efter planen!

Jeg har forskellige ikke-lægelige forklaringer, som jeg bilder mig ind virker:

- Jeg er holdt op med at ryge, ikke at man får det psykisk dårligt af at ryge, men jeg havde en gentagende dårlig samvittighed, som kom hver eneste gang jeg tændte en cigaret. Og en evig diskussion med mig selv (og Ø.) om, at på mandag er det altså slut eller nu er det altså også den sidste osv.

- Jeg træner 3-5 gange om ugen, meget lår (pgra en knæskade) og coretræning, hvilket både har givet mig stærkere ryg, fastere rumpe, men større lår.
Til gengæld spiser jeg stadig ALT for meget sukker, og det er en last jeg VIRKELIG gerne vil af med. Er sikker på, at så snart jeg kan slippe den, så får jeg det endnu bedre (og som bonus - en ikke så ballonagtig mave)!



- Jeg er begyndt at tage flere forskellige vitaminpiller. Både fiskeolie, kalk og D-vitaminer og også nogle for stærkere hår og negle. Og jeg tror altså, at der er noget om snakken med hensyn til de D-vitaminer.
Mit vitaminlager, alle fra Futura
Foreløbig går det godt, og jeg krydser fingre for, at det bliver ved. 

lørdag den 7. december 2013

En lille hæklet nisse

Min version af en hæklet nisse med hår.

Minder vel allermest om de der nisser fra Superbrugsen, men det opdagede jeg først, da jeg var færdig. Skidt pyt, han må gerne bo her hos os denne vinter.
Tror jeg laver nogle nissevenner til ham. Det kan hurtigt blive ensomt, at stå der helt alene på et fad.


fredag den 6. december 2013

Mummitrolde fyldt med julebakst

Det er da bare så hyggeligt, at have en kæmpe stor dåse stående på bordet - fyldt med pebernødder.  (Og så gør det jo ikke noget at den er så pæn! )






Katinka 6 år

Sidste weekend gik med at fejre ældstebarnet. Fredag var det pigerne fra klassen, lørdag morgenhygge-fødselsdag, og senere familien, søndag julebag med klassen og mandag mini-drengefødselsdag.

Det var nogle super hyggelige dage, og Katinka var simpelthen så lykkelig, stolt og superglad. Og fantastisk at se, så glad hun bliver for ALT hun får. De bedste gaver var i hendes øjne alle fodboldkortene og et kamera.

Her lidt billeder fra pigefødselsdagen, der var både pizza, frugtspyd, chokoladekage med glasur-som-aldrig-stivnede, godteposer, kluddermor, stopdans, skattejagt, pinata, leg og selvfølgelig gaveåbning.








Og et billede af ting som gik knap så godt, men smagte forrygende:
Skal helt sikkert prøve dem igen, næste gang læser jeg opskriften MEGET bedre...

torsdag den 5. december 2013

Og en vinder...

Min Mac er på værksted i disse dage, jeg har haft susende travlt, og en næsten skilsmisse blev afblæst... Mange undskyldninger for at trække en vinder - for sent - igen...


Men uanset, en vinder er en vinder.... Og det er dig Anne, som løber af med de to små Paul Frank-æsker fra Room Copenhagen. Send mig din adresse, og jeg sender dem til dig. 



Til alle I andre, der kommer meget snart en ny give-away ;) 


God Bodil!



lørdag den 30. november 2013

Lyn give away

 

Du har nu mulighed for at vinde ikke bare en - men to "Tiny boxe" fra Room Copenhagen

Brug dem til grøntsager, perler, kugler, nødder, maltbolcher eller hvad du måtte ønske :)



Skriv en kommentar inden tirsdag d. 3/12, og jeg vil trække en heldig vinder. 

App tip

Faldt lige over en sjov app, som jeg både kommer til at bruge i undervisningen og derhjemme.

Man kan nemlig selv lave valgmuligheder, og jeg har allerede lavet et lykkehjul, med ting jeg kan lave på 30 minutter. Både dejlige men også knap så sjove ting. Så er det bare at dreje på hjulet... ( hvis jeg nu er helt tom for ideer de få gange, jeg endelig har tid til mig selv).


Katinka er også kommet i den alder, hvor hun keeeeeeder sig. Tror jeg skal lave et hjul med hende i morgen.

Appen hedder Decide now, og er gratis lige nu, normalt koster den 7 kr.

fredag den 29. november 2013

En heldig vinder er fundet



Det har været en hektisk dag, katinka har haft pigerne med hjemme til fødselsdag, og jeg har så været to skridt bag ud konstant, hele dagen. Men trække en vinder af de skønneste ophæng, det kan jeg lige nå, inden jeg går i seng.

Tillykke til dig Ida ;) jeg håber, at du bliver glad for de søde Mumitrolde fra Arabia.
Til I andre, øv-bøv - ville ønske at I alle kunne få et sæt ;) og god første-advents-weekend.



mandag den 25. november 2013

Hæklet julesok

Du kan lige nå at hækle et par julestrømper til børnenes kalendergaver (fra Julemanden selvfølgelig) inden d. 1. december.

Jeg har brygget på denne opskrift den sidste uges tid, og hvis man følger mig på diverse sociale medier, vil man kunne læse sig frem til, at der har været noget som drillede. Big time. Nemlig hælen.Jeg har næsten givet op under vejs! Jeg har lavet hælen om 5 gange, lavet to julestrømper som ligner håndarbejde i 5. klasse, og det bedste resultat så langt, er den hæl som kan ses på den grønne strømpe.

Hvis du har en bedre idé, er du velkommen til at byde ind.

Men her er min opskrift på en hæklet julestrømpe til ungerne:

Hæklet julesok





Sværhedsgrad: Let +

Materialer: 
Bomuldsgarn (dobbelt garn, altså to tråde til alle dele)
Hæklenål nr. 5 til det meste og 3,5 til det øverste stykke og stroppen)
Nål og saks til sammensyninger mm.


Hæklet julestrømpe

Opdateret opskrift
Fod
10 lm
Vend med en lm
9 fm tilbage  og 2 fm i den sidste maske, så man kommer over på den anden side, og kan hækle videre. (11)
8 fm på den anden side, til du når enden, hvor du hækler 2 fm i hver af de næste 2 masker
8 fm - 2 fm (23)
10 fm - 2fm - 2fm - 10 fm - 2fm - 2fm (27)
10 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm
11 fm - 2 fm - 2 fm   (33)
12 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
13 fm - 2 fm -2 fm (37)
1 Fm i hver hele vejen rundt (37)
14 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
16 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm (43)
17- 2fm - 2 fm - 2 fm
20 - 2fm - 2 fm - 2 fm (49)
Fm hele vejen rundt
19 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm - 23 fm  (52)
1 fm i hver hele vejen rundt x 17 (52)

1 fm i de næste 13 masker

Hæl:
Skift farve - lad den foregående tråd blive, den skal bruges igen. 
1 fm i hver de næste 26 - vend med en lm
1 fm - 2 fm i 1 - fortsæt dette 13 gange 
Vend med en lm
1 fm i hver maske 
Vend med lm
1 fm i hver maske
1 fm 2 sammen - fortsæt dette rækken hen - vend med lm 
1 fm i hver maske -vend med lm
1 fm i hver maske - vend med lm 
1 fm 2 sammen - fortsæt med dette rækken hen 
1 fm i hver maske - fortsæt op ad den buede kant, for en pæn finish
1 fm i hver maske hele vejen tilbage og fortsæt op ad den buede kant.
Skift til forrige farve

Top: 

1fm i hver maske hele vejen rundt x 25
Skift farve og hækl en runde mere med 1 fm i alle masker
Skift til hæklenål 3,5. 
1 lm i den næste maske, fortsæt ud af med 5 lm mere
vend med en ekstra lm
6 x 1 fm tilbage igen af luftmaskerne, og så er det nået tilbage til selve strømpen. Sæt en km i selve strømpen. 
1 fm i den bagerste maske x 6 op ad
Vend med en lm
6 fm i maskerne - tilbage igen. 
Fæst til strømpen i næste-næste maske. (Man springer en maske over) 
Fortsæt proceduren hele vejen rundt om strømpen, fæst til allersidst med en km.
Så er der bare tilbage at vende strømpen, og hæfte ender, og så lige få en strop på.


Strop: 
36 lm 
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm 
1 fm i hver (36)
Luk af, og gem ca 30-40 cm garn til at sy stroppen fast med. 
luk af, og sy stroppen fast, ved at bøje den på midten, og fastgøre enderne til strømpens kant. Jeg har valgt at sy det ene stykke udvendigt og et indvendigt. Du kan også vælge at begge ender sys på indersiden af strømpen. 

Til aller sidst: 
Hæng strømpen op et strategisk sted, så du er sikker på, at Julemanden kan finde den.


Opskriften må ikke kopieres til andet end personligt brug ej heller videresalg. Benytter du opskriften, bliver jeg super glad, hvis du sender mig et link med billeder.