torsdag den 18. oktober 2012

Hæklet pude

Den nyeste pude i sofaen er denne runde sag.  Fyldet er en rund pude fra Netto. Jeg har desværre lavet betrækket en anelse for stort. Men anyway, den bor nu i sofaen, og alle er ret glade for at bruge den.

Det er så den runde pude i sofaen... lidt rodet billede ;)

Den ene side af puden ser sådan ud. Her har jeg hæklet rundt og rundt, og efter hver runde hækler jeg en maske ekstra, så maskerne bliver en lille smule forskudt, og dermed danner et slags spiralmønster. Man undgår derved også, at puden ser 6-kantet ud. 




Jeg har lavet to runde sider, som er hæklet og syet sammen med et meget langt stykke, som jeg har hæklet af fastmasker. Uanset hvor mange gange jeg talte maskerne, fik jeg aldrig det samme resultat, og det endte da også med, at antallet på de tre dele ikke stemte overens. 

Dette er den anden side af puden. Her har jeg hæklet rundt og rundt igen, men øget masker lidt på må og få, så jeg igen kunne undgå en sekskant, men samtidigt ikke fik spiralmønsteret. 

Denne side er syet sammen med det lange stykke. 

Puden er hæklet på nål 4 med Drops Muskatgarn, garn som jeg synes er rigtig fedt at hækle i, og samtidigt er jeg rigtig glad for det lidt skinnende udtryk, man får med mercieret garn. 





5 kommentarer:

  1. Er så vild med de runde hæklede puder, ville sådan ønske jeg kunne hækle, må snart tage mig sammen og få det lært.

    SvarSlet
  2. Wa-uw, hvor ser det godt ud og wa-uw hvor er det fint hæklet.

    SvarSlet
  3. Tak for de søde kommentarer

    SvarSlet